Helle Kongsbak
 
 Lidt om mig

Hej
Jeg har fået en del spørgsmål fra flere, om hvordan jeg egentlig er kommet igang med maleriet, og hvad jeg bruger af teknik og materialer osv.

Jeg har tegnet meget som barn, og gik til
porcelænsmaling i nogle år. I teenage årene glemte jeg så alt om det 
 
For et par år siden begyndte jeg så at male malerier. Det er en lidt anden verden end porcelænsmaling med skygger og detajer, og den mere abstrakte stil jeg maler nu.

Jeg kunne fortsætte med "blomster" på lærredet, for det er det jeg er bedst til, men det er ikke det jeg brænder for. Jeg kan dog heller ikke ligge det helt fra mig, og derfor ender mange af mine billeder i en kombination af detaljer og det abstrakte.

Jeg har aldrig lært at male malerier, men bruger en del af den viden jeg fik fra porcelænsmalingen vedr. farver, skygger, dybde m.m.

Jeg kan bedst lide at male med naturfarver, eller farver man kan blande og mixe på selve lærredet. Jeg er mest til nuancer frem for skarpe overgange og stærke farve sammensætninger.

Af materialer bruger jeg altid acryl maling og pensel. I nogle af mine malerier kombinerer jeg desuden med diverse tilbehør som modellerpasta, struktur gel, spartel osv. 


Når jeg ikke sidder med en pensel i hånden og maling í håret,  så sejler jeg som sekretær på skibet "KING OF SCANDINAVIA", DFDS.